Nyt i min garderobe: Gina Tricot

Thailand: Bangkok og Koh Kood med en baby.

Dette indlæg har været længe undervejs, men nu er det endelig klar. Det handler nemlig om vores ferie til Thailand i december 2017.

Min lille familie og jeg tog til Thailand i december.

Vi fløj med Qatar Airways, hvor personalet var så søde og meget opmærksomme på at vi rejste med en baby. Elliot fik en masse opmærksomhed fra personalet. Desuden fik han en bamse og en lille blød bog. Deres service er helt i top.

Det var Elliot’s første flyvetur og en lidt lang én -vi havde dog en mellemlanding i Doha, som vi var glade for (især mig, da Elliot ikke ville ligge i den lille krybbeseng man kan låne på flyet).

BANGKOK

Bangkok

Første stop var Bangkok. Vi boede på hotel Ad Lib  i Sukhumvit. Personalet var søde og der var god mad, som man kunne vælge at spise oppe på tagterrassen ved poolområdet. Det gjorde vi tit, for så kunne Elliot lege eller sove lur imens.

Vi fejrede Elliot’s 1 års fødselsdag i Bangkok, hvilket bestod i at sove længe, spise god morgenmad og hygge en masse om ham (så egentlig ikke så meget anderledes fra de andre feriedage 😉 ).

Den ene dag tog vi på Chatuchak Market og så gik vi tur i Lumpini parken, men ellers  brugte vi det meste af tiden på at slappe af ved poolen.

KOH KOOD

Dusita Resort Koh Kood

 

Dusita Resort Koh Kood

 

Dusita Resort Koh Kood

Vi havde 4 dage i alt i Bangkok inden vi tog videre til øen Koh Kood. Vi kørte i taxa til Trat og tog færgen til Koh Kood. Der er et par vandfald på Koh Kood, hvoraf Klong Chao er det mest kendte. Men udover vandfald og lækre strande er Koh Kood bestemt ikke den ø i Thailand med mest at se og lave, men det var lige præcis det vi gik efter. Et sted hvor vi ikke skulle nå rundt og se alt muligt, men bare kunne slappe fuldstændigt af og nyde hinandens selskab.

Her boede vi på Dusita Resort i 10 dage og hvor var det et fantastisk sted. Maden var så god, men vores favoritter (som vi spiste mange gange!!) var Tom Kha Gai, forårsruller og indbagte rejer.

Personalet var så gode med Elliot. Det var helt ud til sandstrand og en kæmpe græsplæne. Elliot var ved at lære at gå og han øvede sig nogle dage inde i vores hytte. En dag tog han så nogle skridt ude på græsplænen…ejmen altså jeg synes det er så dejligt et minde, at det var der han tog sine første skridt!

BANGKOK IGEN

The Raweekanlaya Bangkok

Sejlturen fra Koh Kood til Trat var en hård omgang, da der var ret store bølger. Det var faktisk lidt ubehageligt og Elliot blev også søsyg.

Vi havde et par dage i Bangkok og denne gang boede vi på hotel The Raweekanlaya.

Vi fik set Grand Palace og templerne Wat Pho, Wat Arun og Wat Phra Kaew. Vi fik også shoppet i MBK Center (godt sted at finde gadgets og tilbehør til mobiltelefoner osv.) og set Siam Center.

Jeg vil klart anbefale familier med babyer/små børn at rejse til Thailand. Vi overvejer ihvertfald at tage tilbage snarest! 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyt i min garderobe: Gina Tricot